Der er en række mentale og fysiske tiltag, du kan have fokus på, der hjælper dig med at leve et balanceret liv. Det er væsentligt, fordi stress kan lettere opstå, når du har fysisk og mental ubalance.
Mentalt:
– Oplever du at noget stresser dig, hvad enten det er andre, eller følelser hos dig selv, så gør noget ved det!
Tag handling på det, hvis du kan. Vent ikke på, at andre gør noget, selvom det måske er deres skyld. Ellers bed om hjælp fra andre til at løse det. Og kan du ingen af delene, så læg det fra dig og giv slip på det. Intet stresser mere end at holde ved tanker om noget, vi ikke kan handle på!
– Ros dig selv og anerkend dig selv for alt det, du når – hver dag! Ved at have fokus på det, i stedet for det, du ikke når, bliver du gladere.
– Træn din taknemmelighed!
Øv dig hver aften i af finde 3 ting, du er taknemmelig for, og skriv dem gerne ned. Det kan være stort, som småt, f.eks venlighed fra en fremmed eller det varme vand i din bruser. Det frigiver glæde at opdage, alt det vi har, som virker for os hver dag.
-Tøm dit hoved før sengetid:
Brug ikke din hjerne som kalender, opslagstavle eller huskesedler. Skriv det i stedet ned på papir, lav lister og prioriteringer på, hvad du skal huske og hvilken rækkefølge. når der kommer nye opgaver, så prioriter dem ind på din liste. Put den vigtigste som nr. 1, så 2, 3…Det skaber overblik og frigiver mentale ressourcer.
– Lav mental afslapning hver dag:
En mental pause giver en oplevelse af ro i dine tanker, styrker din kreativitet og giver bedre overblik. Der findes mange gode app’s på markedet til dette formål.
– Prioritering af tid til dig selv:
Vær opmærksom på, at hver gang du siger ja til andre, siger du muligvis nej til dig selv. Og er du den gode giver af dit overskud, kan det en dag blive til et underskud. Det er ingen tjent med, for så er det svært at være noget for andre.
Fysisk:
– Opbyg god søvnrutine:
Kroppen renses og hjernen bearbejder sanseindtryk, når vi sover. Sover vi for lidt, gøres disse processer ikke færdigt. De fleste har brug for 8 -9 timers søvn, men langt de færreste sover 6-7 timer.
– Spis sundt og varieret:
Kroppen har brug for gode byggematerialer, når den på daglig basis udskifter/renser blod og celler.
– Daglig gåtur/motion på moderat niveau, gerne i naturen:
Bevægelsen og den friske luft hjælper kroppen med at brænde ophobede stress-hormoner af. 30 min. er optimalt, men 5 min er bedre end ingenting!
– Gør noget Du holder af hver dag:
Spil mundharmonika, syng, se en sjov serie, mal, læs, hør musik, nyd en stille kop kaffe. Ved at være god ved dig selv, lader du op til at have overskud til at være noget for andre. Afsæt gerne 15-25 min. Kan dette ikke lade sig gøre, så er 5 min. bedre end ingenting!
– Lær din krops stress-signaler at kende:
Ved at vide, hvilke signaler din krop afgiver, når den er presset, kan du stoppe i tide og forebygge både let, moderat samt alvorlig stress. Se mere om, hvilke signaler, kroppen kan udvise under “Symptomer”.
Ovenfor er en række tiltag til at bedre din fysiske og mentale sund, således at du kan leve i bedre balance med dig selv og din krop, og på denne måde forebygge stress. Vælg 1-2 af disse tiltag, der giver mest mening for dig, og prøv dem af i praksis. Ofte kan vi mærke en positiv forandring efter bare 1-2 uger ved at ændre små ting i hverdagen. Husk at ved handling kommer forvandling.
En glad krop giver et bedre liv! Kontakt mig på mobil 24669625, og lad mig uddybe præcis, hvad jeg kan hjælpe dig med.